Mød os!

Ronja Lofstad & Lærke Inanna Trunjé

Ronja Lofstad er uddannet teknologisk antropolog. Hun har tidligere arbejdet som projektleder med fokus på borgerinddragelse, eksperimenter i byrummet og brobygning mellem antropologiske metoder og datavidenskab.


I 2014 opdagede hun Circling, og det har været en aktiv del af hendes liv siden. Hun har ekstensiv træning i circling-lederskab hos Circling Europe og assisterer for tiden på deres halvårs lederuddannelse. Hun har faciliteret aftener og weekender i København i en årrække, og i dag er circling hendes hovedgesjæft.

Drømmen er at skabe en verden, hvor mennesker relaterer til hinanden og planeten på en måde, der giver mening.

Lærke Inanna Trunjé er uddannet og autoriseret psykolog.
Derudover har hun en 4 årig spirituel integrativ krops- og psykoterapeutuddannelse, en 1 årig spirituel mentor uddannelse samt to uddannelser til Circling facilitator.
Hun har siden 2017 afholdt adskillige workshops i Circling.


Hun er passioneret for at skabe sunde, nærende og nærværende relationer, mellem mennesker og til os selv. Og brænder for at skabe rum, hvor vi kan genskabe forbindelsen til vores iboende livskraft.

Anbefalinger

Vores deltagere siger

Det er helt vildt og meget underfundigt, det jeg har fået ud af circlingforløbet med jer.

Jeg kom med et ønske om at være i møder med mennesker i deres helheder. Dertil et konkret ønske om at forstå hvorfor og hvordan jeg gør, når jeg pludselig trækker mig fra kontakt. Men circlingrummet har gjort mig blødt og vist mig, at det ikke er den målrettede del af mig, der bestemmer. Nu opdager jeg, at der sker andre ting, jeg altid har ønsket mig. For eksempel har jeg ved en familiesammenkomst for første gang ikke følt mig alene og er gået derfra uden den velkendte, ubehagelige fornemmelse af uendelig mange 'hvorfor har jeg ikke sagt noget?'.

Det magiske er, at jeg ikke helt forstår, hvordan forandringen er sket. Jeg har en fornemmelse af, at det betydningsfulde for mig er at være i en cirkel af mennesker, der bare virkelig vil være sammen, sådan ubetinget.

Ubetingetheden nærer min tillid, først til facilitatorerne, så til rummet, så til den enkelte, så til selve Circlingen, så efterhånden til andre rum jeg bevæger mig i - og sideløbende til mig, et relaterede væsen. Og en gang imellem smelter det sammen med det Store, Hele, som jeg altid kan have tillid til, men glemmer.

Det der har berørt mig mest ved Circling med Ronja og Lærke, og i et forløb, er enkeltheden. Hvad der altsammen kan udfolde sig i et rum med tid og mennesker, og så kan falde ind i enkelthed igen.

Jeg vil varmt anbefale Lærke og Ronjas circlingrum, det føles dybt, modigt og respektfuld.

Forslag til forbedringer: Det ved jeg ikke. Bliv ved med at holde os vågne, når vi glider ind i forestillinger om harmoni.

Stor kærlig hilsen til jer begge,

fra Mala

Jeg havde fornøjelsen af, at deltage i et circlingforløb faciliteret af Ronja og Lærke og jeg må sige, at det var en berigende og givende oplevelse. Ronja og Lærke havde en supergod forståelse for circling og skabte et rum med tryghed & hjertevarme og hvor der var plads til ærlig og dyb kommunikation. Jeg følte mig hørt, set og accepteret af både Ronja og Lærke samt de øvrige kursusdeltagere. Ronja og Lærke opfordrede os til at fokusere på og fortælle om, den aktuelle følelse hvilket gav mig oplevelsen af, at der var en dybere forbindelse mellem os deltagere.

Ronja og Lærkes circlingrum var en enestående oplevelse som skabte plads til personlig udvikling og jeg vil til hver en tid anbefale deres circlingforløb til dem der ønsker dyb, udviklende og ærlig samtale.

- Jakob

Circling er en rejse som kun lige er begyndt for mig, og jeg er meget taknemmelig for at have opdaget det. Det er også svært og frustrerende, fordi det trigger noget i mig; en automatisk trang til at flygte fra de følelser jeg ellers er frustreret over ikke at kunne mærke. På den måde har jeg virkelig set nogle modsatrettede kræfter i mig selv. Jeg har aldrig oplevet, at psykoterapi eller meditation alene var så lærerigt. Jeg vil klart anbefale at man prøver det, og holder fast selv hvis tvivlen skulle opstå undervejs.

Lærke og Ronja ser mere end der bliver sagt, og de er meget kærlige i deres måde at facilitere det på.

- deltager på fordybelsesforløb 2023

Circling Life skaber et kærligt rum for læring. De insisterer på at komme så tæt som muligt på dynamikkerne i rummet. Fokus på det intuitive og personlige lederskab og deres egne ærlige og kærlige bidrag åbner rummet op for at der kan åbnes for udvekslinger omkring selv det tabubelagte og svære, uden at det lette og frie mister sin plads.

- Louise

Circlingforløbet med Lærke og Ronja har bragt mig bedre i kontakt med hvad der sker i min krop. Når jeg har en høj bevidsthed ind i hvad jeg føler, kan jeg bryde ud fra autopilot-reaktionen og i stedet have bedre mulighed for at agere i overenstemmelse med mine værdier. Det giver mig frihed. Helt konkret er jeg blevet bedre til at rumme vrede og undlade at reagere uhensigtmæssigt når noget rammer mig.

Forløbet har desuden været fantastisk til at arbejde med skam. Når jeg er i stand til hudløst ærligt at dele med andre mennesker hvad der foregår i mig, giver jeg mig selv en chance for at blive mødt af andre i det og kan dermed have en oplevelse af at jeg er ok som jeg er. 

Jeg har fået øjnene op hvor mange af mine tanker jeg ikke deler og kan se værdien i at udlevere flere tanker og følelser til mine medmennesker til gavn for alle parter.

- Thomas